Organisation, Økonomi og Medlemskab
Organisation
KATSJ er organiseret som en forening
med hjemsted på Nørrebro i
København.
Over 250 børn i alderen 0 – 12 år er
tilknyttet KATSJ og vi har 90
frivillige medarbejdere.
KATSJ bygger på et kristent livs og menneskesyn og ønsker gennem events, lejre og ugentlige aktiviteter at fremme integration, kreativitet og fællesskab børnene imellem.
Vi ønsker at opnå dette via et trygt og stabilt miljø, kendetegnet af åbenhed og dialog i samværet mellem børn og voksne.
Vores målgruppe er børn fra både velfungerende og marginaliserede hjem, samt børn af anden etnisk baggrund. (slettet ’fra lokalområdet’)
For vedtægter se her…
Økonomi
Økonomisk er KATSJ 100% afhængig af støtte fra fonde og private. Det er derfor kun muligt at afholde vores events og lejre, hvis vi modtager støtte - så både små og store bidrag modtages med stor glæde og tak!
Under fotoarkiv kan I se nogle af de tidligere events, KATSJ har afholdt for foreningens medlemmer og andre børn fra området.
Ønskes yderligere oplysninger vedr. muligheder for at støtte KATSJ kan henvendelse ske til Kirstine Ringmose på kirstine@ringsmose.com eller via post til KATSJ, Drejervej 11-21, 2400 København NV, att.: Kirstine Ringmose.
Medlemskab og Kontingent
En anden måde at støtte KATSJ på, er ved at tegne medlemskab i KATSJ. Dette giver en række fordele i form af nyhedsbreve, rabatter på lejre m.m.
For at blive medlem af KATSJ skal man være mellem 0-12 år. Et medlemskab bekræftes ved at indbetale et årligt kontingent på 100,- kr.
Hvert kontingent til KATSJ giver os mulighed for at ansøge om penge fra puljer i PBU – Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening www.pbuf.dk . Samtidig kan vi opnå støtte i Københavns Kommune. På denne måde bliver de 100 kroner i kontingent mangedoblet. Derfor er kontingenterne KATSJ’ økonomiske grundlag.
Ønskes medlemskab sendes navn, adresse og fødselsdato til: Kirstine Ringmose på kirstine@ringsmose.com eller via post til KATSJ, Drejervej 11-21, 2400 København NV, att.: Kirstine Ringmose